Lumesse opkøber SaaS baseret e-learning ekspert Edvantage Group
Publiseret på
03.10.2011
København/Oslo/Austin, Texas: 3. oktober 2011-
Lumesse, en førende, global udbyder af integrerede talent
management løsninger, kan med glæde meddele, at de har opkøbt Edvantage
Group. Over 500.000 brugere på tværs af flere hundrede
organisationer bruger Edvantage Group's SaaS
(Software-as-a-Service) e-learning løsning til at udvikle deres
medarbejderes færdigheder og kompetencer. Edvantage Group tilfører
Lumesse kapacitet inden for learning management, udvikling og
styring af indhold, elektronisk levering af indhold og skræddersyet
kursusudvikling. De to virksomheder har allerede en række fælles
kunder og har også eksisterende integrationer mellem de respektive
løsninger. Opkøbet inkluderer alle kundekontrakter, immaterielle
rettigheder, ejendele og goodwill i virksomheden er underlagt de
sædvanlige godkendelser fra norske konkurrencemyndigheder og
forventes afsluttet i løbet af oktober måned.
"Mennesker elsker at lære og læring kommer stadig højere op på
virksomhedernes agenda, da enhver succesfuld virksomhed må
fastholde og udvikle deres medarbejdere som en del af en total
talent management strategi" siger Matthew Parker, CEO hos Lumesse.
"Opkøbet af Edvantage giver Lumesse en prisvindende e-learning- og
indholds-platform, som vil forstærke løsningerne for både Lumesse
TalentLink og Lumesse ETWeb i 2012. Det glæder os meget at kunne
byde velkommen til denne fantastiske virksomhed og deres mange
kunder samt deres utrolig dygtige medarbejdere til den voksende
Lumesse familien.
Edvantage Group's grundlægger og
administrerende direktør Thomas Berglund, som vil blive ansvarlig
for den globale e-learning forretning i Lumesse, tilføjer: "Vi er
meget stolte af at blive opkøbt af en af verdens mest ansete og
kundefokuserede software virksomheder med et globalt fodaftryk,
lokal ekspertise, økonomisk styrke og en passion for det, de gør.
Dette opkøb sikrer en lovende fremtid for vores kunder,
medarbejdere, partnere og andre interessenter."
Opkøbet vil accelerere den globale vækst i Lumesse, styrke den
førende position I Europa, udvide produktet og øge kundebasen med
over 200 nye virksomheder til en total af 1.900 i 70 lande verden
over. Lumesse tilbyder allerede en af de mest komplette talent
management løsninger, og de vil udvide deres produkt yderligere til
også at inkludere Edvantage Group's learning management system,
prisvindende forfatterværktøj, omfattende udvalg af on-demand
indhold og deres skræddersyede e-learning programmer. Lumesse
kunder vil dermed få let adgang til formelle, uformelle, sociale og
mobile læringsmuligheder til ansatte som en del af en fuldt ud
integreret talent-udviklingsstrategi.
Edvantage Group har vundet mange højprofil kunder med deres
e-learning løsninger, herunder Virgin Atlantic, 7-Eleven, Abu Dhabi
Commercial Bank, Sony Ericsson og SEB. I 2010 og 2011 har de blandt
andet vundet følgende priser for deres software: UK E-Learning
award winner i 2010 for 'E-learning Company of the Year,' og
Brandon Hall Award winner i 2011 for 'Best Advance in Technology
for Rich-Media Authoring' kategorien. Edvantage Group har dygtige
medarbejdere i Storbritannien, Norden og andre europæiske
lande.
"Siden virksomheden blev grundlagt i 1999 er Edvantage Group
blevet anerkendt på e-learning markedet for deres stærke
kunderelationer, prisvindende produkter og dygtige medarbejdere."
Siger Matthew Parker, CEO hos Lumesse. "Vi synes, at de passer godt
ind i kulturen hos Lumesse, og vi ser frem til at kombinere vores
styrker i 2012 og tilbyde vores kunder og resten af markedet en
fuldt ud integreret e-learning løsning.
Om Lumesse
Lumesse er den eneste, globale virksomhed, der får talent
management-løsninger til at fungere lokalt. Vi hjælper kunder i
hele verden med at implementere succesrige, lokale talent
management-programmer, der identificerer, plejer og udvikler de
rette mennesker, på det rette sted, på det rette tidspunkt. Hos
Lumesse har vi forståelse for, at ingen mennesker, organisationer
eller kulturer er ens. Vi har derfor udviklet talent
management-løsninger, som arbejder på samme måde, som vores kunder
arbejder: alene og i teams. Vi ser vores forskelligheder som
styrker, ikke som forhindringer.
1.700 kunder fra mere end 70 lande har valgt at arbejde sammen
med os, fordi de ved, at engagement, innovation og kreativitet
alene kommer fra dygtige mennesker. Vi hjælper vores kunder med at
finde og inspirere disse mennesker i deres organisation. Vores
komplette talent management-løsning er vidtspændende, intuitiv,
sikker og fuldt ud international med over
Om Edvantage Group
Edvantage Group er Europas førende e-learning virksomhed.
Edvantage group hjælper organisationer med at forbedre
medarbejdernes kompetencer og vidensdeling, hvilket giver bedre
performance og resultater. Virksomheden kombinerer gnidningsløst
"cloud"-teknologi og Software-as-a-Service (SaaS) baserede
hjælpemidler såsom Learning Gateway og CourseBuilder, med
læringsoplevelser ud over det sædvanlige og on-demand indhold til
målbare resultater for kunderne. Edvantage group hjælper over 400
organisationer fra kontorer i Norden, Benelux og
Storbritannien.
Besøg www.edvantagegroup.com for mere
information.